Skip to main content

VELKOMMEN HOS SØREN WINTHER

Psykoterapi – En meningsfuld samtale
Læs mere

FOKUS PÅ NUET

Livet består af en lang række øjeblikke – tiden flyver afsted, og man ænser det knap nok. Hurtigt kan tingene ændre sig, og kriser kan opstå.

Når du henvender dig til mig, vil du starte med at få en samtale, hvor vi snakker om, hvad dit behov er, og hvilken form for støtte du har brug for. Du vil få en støttende samtale, nærvær og oplevelsen af, at du ikke står alene med din krise.

Jeg vil forsøge at være med i øjeblikket – og det vil i terapien betyde, at der vil være fokus på nuet, på det der sker lige nu. Min erfaring er, at når der tages udgangspunkt i det der faktisk foregår i dette nu, sker der en udvikling.

Fortiden og fremtiden skal selvfølgelig også have opmærksomhed, men hele tiden er det vigtigt at huske, at reflektere dette med det der er lige nu.

FÅ HJÆLP MED PSYKOTERAPI

Jeg tilbyder individuelle samtaler og samtaler med par og familier, og kan desuden møde dig/jer med sparring, coaching og supervision.

Desuden tilbyder jeg forløb i vredeshåndtering, så tidlige mønstre og adfærd kan håndteres på en mere hensigtsmæssig måde.

AKUT ELLER FASTLÅST KRISE

En psykisk krise er et dramatisk og opslidende forløb, præget af hurtigt skiftende følelser og voldsomme reaktioner. Alle tidligere erfaringer og måder, hvorpå du har klaret livet før, er pludselig ikke brugbare.

En krise er en helt naturlig reaktion på svære livsbetingelser eller store forandringer og traumer, men det kan være svært at forstå, hvorfor tingene sker. Ofte står du tilbage og har mistet overblikket og måske også håbet om, at livet kan blive godt igen.

Uanset, hvad din situation er, så ved jeg, at hjælp i tide gør en stor forskel for, hvor hurtigt og godt du kommer igennem en krise.

TERAPI SOM HJÆLP

Nogle gange kommer vi ud for situationer, hvor vi ikke kan finde vej. Andre gange oplever vi, at bestemte situationer generelt er kilde til frustration, sorg og smerte.

Sidst men ikke mindst kan vi komme så meget ud af kurs, at vi lever et så problematisk og symptomskabende liv, at vores følelsesmæssige grundstemning midlertidigt er uudholdelig.

Se priser
Søren Winther

PSYKOTERAPEUT, MPF

Er uddannet som psykoterapeut på Psykoterapeutisk Institut Århus.

Jeg har efteruddannelser og kurser i depression, psykoser/skizofreni, angst og OCD og personligheds forstyrrelser, ADHD og misbrugsproblematikker, metakognitiv terapi, samtalestyring og anerkendende samtale, NLP og coaching. Uddannet Mindfulness Instruktør.

Tidligere mange år i medie-verdenen på Dagbladet Politiken og Dagbladet Børsen og Søndagsavisen med ansvar for marketing, salg og personaleledelse.

Min baggrund

Som baggrund er jeg økonomi- og marketing-uddannet. Har arbejdet i salgs-, marketings- og lederfunktioner – som konsulent på Dagbladet Politiken, chefkonsulent på Dagbladet Børsen, salgschef i ejendomsvirksomhed, salgschef på magasinet Helse på Job, fundraisingschef i humanitær organisation, bladchef på Søndagsavisen – og gennem 17 år i Skive Kommunes Jobcenter som jobkonsulent og projektleder, mindfulness instruktør og psykoterapeut.

ORGANISATIONER

Jeg tilbyder at være sparringspartner for både medarbejdere og ledelse i personlig udvikling/personlige udfordringer eller i forandringsprocesser.

Medarbejdere er et vigtigt aktivt for virksomheden/organisationen, som er værd at pleje. For den enkelte medarbejder kan der i ansættelsesforløbet opstå personlige problemer eller konflikter, der hæmmer arbejdsindsatsen og overblikket.

For at styrke tilfredsheden giver det mening at tilbyde psykoterapeutiske samtaler eller coaching. Det skal naturligvis være et tilbud og ikke et krav, og der bør laves en klar forventningsafstemning om hvor mange samtaler og hvornår på dagen samtalerne gennemføres. Indholdet i samtaler er privat og fortroligt.

For mange ledere er det en personlig udfordring at finde den ideelle balance mellem karriere og privatliv. Forventningerne er store til begge elementer i livet. Jeg vil have fokus på det mindset den enkelte har, og de indkodede krav der er skabt.

Er der et ønske om at få klimaet i organisationen undersøgt, få taget et realitetstjek på usagte signaler og få et klarere billede af de faktiske forhold, vil jeg også her kunne tilbyde en nærmere analyse.

Se yderligere tilbud på Jydskekonsulenter.dk

Pris: Honorering kan ske enten via “klippekort” eller på månedlig basis efter aftale.

Individuel terapi

pr. session á 60 minutter

kr.900

(Studerende kr. 450)

Par- & familieterapi

pr. session á 90 minutter

kr.1200

Betaling som privat

Du bedes betale med MobilePay eller kontant ved samtalen.

Betaling som virksomhed og institution

Bankforbindelse:
Sparekassen Danmark, Skive.
Reg.nr.: 9070
Kontonr.: 2021030867

Ved afbud

Afbud skal ske dagen før senest kl. kl. 14, ellers vil der blive krævet fuld betaling.

Kontakt

KONTAKT

Åbningstider:
  • Lørdag og søndag kl. 08.00-18.00.
Adresse:

Relationshuset Hvass 
Vestergade 1B, 1. sal, 7800 Skive.
På Posthustorvet med indgang i Vestergade. Gå ind ad porten og til venstre.